Teltpas: 1 lille medbragt telt: 70 kr. inkl. gebyr
Denne billet giver mulighed for at opstille 1 lille telt med plads til max. 2 personer på Ren & Rolig camping.
- Teltpasset gælder for 3 overnatninger: torsdag d. 16/7, fredag d. 17/7 og lørdag d. 18/7 med afrejse søndag d. 19/7. Kræver at man har en adgangsgivende billet til festivalen og et campingarmbånd.
- Ved køb af et teltpas reserverer du en plads til dit telt. Derudover skal du tilkøbe et Ren & Rolig campingarmbånd pr. person for at få adgang til campingområdet.
- Ved ankomst betales 500 kr. i depositum. Depositum betales tilbage inden afrejse, hvis og såfremt, at din eller jeres plads er ryddet op fra telt mv. Oprydning omkring teltpladsen godkendes af de ansvarlige i campingreceptionen.
Ankomst: torsdag d. 16. juli kl. 09.00
Afrejse: søndag d. 19. juli senest kl. 11.00.
Bor du på Ren & Rolig camping har du adgang til badefaciliteter, toiletter og ikke mindst den hyggelige campingcafé. Campingcaféen serverer alt fra dampende varm morgenkaffe, smurte rundstykker, grillede MiL-pølser fra Kødsnedkeren i Vejby, iskolde fadøl og kølig rosévin. Kort sagt alt hvad et MiL-campinghjerte begærer. Der vil også være en lille campingreception samt frivillig-servicevagter på campingpladsen.
Adresse: Tisvilde Idrætshus, Tisvilde Bygade 35, 3220 Tisvildeleje.
OBS: Det er ikke tilladt at medbringe egen øl og spiritus på Musik i Lejets Ren & Rolig Camp.
Campingarmbånd giver kun adgang til Ren & Rolig campingområdet. Det er ikke et festivalarmbånd og giver derfor ikke adgang til festivalpladsen.
Spørgsmål: [email protected]