20. juli 2023

Vi besøger Tisvildes lokale helte

Ikke alle helte bærer kappe. Vi har været forbi et par lokale helte - gode, gamle Sankt Helene Feriecenter og Tisvildes legendariske købmandshjørne.

Ét hundrede år. Så længe har Tisvildelejes helt eget Købmandshjørne pyntet Hovedgaden. Thomas har nemlig været i butikken siden 1989 - allerede 20 år før Musik i Lejets første festival i 2009. En første festival Thomas ser tilbage på med stor glæde:

»Det første år var det sjoveste. Der kom de og lånte 20 paller til en scene. Det var gratiskoncerter. Der var en fantastisk god stemning«, siger han.

Siden da har Musik i Lejet gennemgået en større udvikling - og det samme har dens deltagere. En udvikling, Thomas Christensen har set med egne øjne:

»Der er rigtig mange gengangere. Både folk, der har sommerhuse, men også deres børn, der er blevet voksne. Det har været sjovt at følge dem gennem alle årene«, siger Thomas Christensen.

Men det er ikke kun andres børn, det har været sjovt at følge. Også købmandens egen datter har nydt godt af festivalen:

»De første par år lånte festivalen en masse ting (af Købmanden red.), så jeg fik 8 drikkebilletter, som jeg gav til min datter«, siger købmanden og griner.

En anden lokal helt, vi arbejder sammen med hvert år, er Sankt Helene Feriecenter. Feriecentret ligger tæt Godhavn Station, og det blev stiftet i 1992. I 2019 overtog ægteparret Steffen Kjær og Katia Stiborg feriecentret med fornyet energi.

Katia og Steffen lever og ånder for festivaler, og Katia roser Musik i Lejets deltagere:

»Stemningen er fed! Alle møder os i øjenhøjde, og folk kalder os ved fornavn og kender os«, siger hun.

Katia og Steffen ser frem til at se jer alle i Sankt Helene Camping, hvor »kærlighed« og »fællesskab« er i højsædet.

Foto: Katia & Steffen, Sankt Helene Feriecenter (Foto: Philippe Jessen)