8. juli 2023

Sving penslen og dans til MGP-hits med de mindste!

Kom til oplevelser i børnehøjde! Tag dine børn, lillesøster eller lillebror under armen og lad de mindste vise vejen til Børn i Lejet!

Børn i Lejet er tilbage i igen i år og som altid med et kreativt og legende program for alle, der har lyst til at være med. Alt sammen helt gratis - både for dig med og uden armbånd.

I tidsrummet lørdag den 22. juli kl. 12-14 er det kun fantastien der sætter grænser. Børnene sætter nemlig dagsordenen med penslen som det vigtigste værktøj, når de farvelægger alle deres vildeste ideer på hvide MiL-t-shirts. Dem kan de selvfølgelig tage med hjem som en lille souvenir fra sommerens festival.

Børnene kan også give den gas på Strandterrassen, når deres store MGP-idol, Emma, fyrer op for sit helt egne hits!

Find alle oplevelser på Musik i Lejet HER.