8. maj 2026

Musik i Lejet x all.u.me

En tryggere festival sammen.

Når Musik i Lejet igen i år samler tusindvis af mennesker til dage fyldt med musik, fællesskab og uforglemmelige øjeblikke, er trygheden en vigtig del af oplevelsen. Derfor indgår vi nu et nyt samarbejde med danske all.u.me, der skal være med til at styrke sikkerheden på og udenfor pladsen.

Samarbejdet bygger på et fælles mål om at skabe en festival, hvor alle frit og trygt kan nyde festen - fra første skål til sidste skrål. Derfor arbejder vi med en fælles ambition om at opfordre så mange gæster som muligt, til at downloade app'en, og blive introduceret til de 5 D’er. “Distrahér, Delegér, Dokumentér, Dvæl, Vær direkte”, som er all.u.me’s konkrete redskaber til at hjælpe i utrygge situationer.

Op til festivalen vil Musik i Lejets frivillige også blive opfordret til at downloade all.u.me app’en og blive bekendt med de 5 D’er, så de kan hjælpe med at spotte og handle på utrygge situationer på festivalen.

Under festivalen vil samarbejdet være synligt flere steder på pladsen. all.u.me vil blandt andet være til stede med en ladcykler, hvor der skabes dialog og deles information blandt gæsterne. App’en vil ikke kun være gratis at være frivillig backup på, men også gratis at bruge til at bede om hjælp i de tre festivaldage, og i merchandise-boden vil der være mulighed for at købe all.u.me’s smykker, som kan connectes til app’en som en let måde at starte et call for backup på.

Med samarbejdet ønsker vi at gøre det lettere for alle at tage ansvar, ikke kun for sig selv, men for hinanden. Målet er en festival, hvor tryghed og fest går hånd i hånd.

Læs mere om all.u.me her