5. juli 2023

Hør om forberedelserne: Det sker lige nu Tisvilde!

Vi er så småt gået i gang med forberedelserne oppe i Tisvilde, og I kan godt begynde at glæde jer! Vi ruller stille og roligt vores maskiner ind på pladsen, og som altid, med den største omhu og omtanke for naturen og omgivelserne.

Nu sker der ting og sager…

  • I dag onsdag den 5. juli er maskiner rykket ind for at fjerne det bortfløjne sand fra parkeringspladserne, og tilbage til stranden.

  • I morgen torsdag den 6. juli bliver der lagt køreplader ud på vejen/ruten igennem skoven, hvor en del af vores biler kommer til at køre op til og festivalen. (Og bare rolig, de kører max 30 kilometer i timen, og alle andre hensyn tages naturligvis til naturen).

  • Fredag den 7. juli lægger vi køreplader ud på grusparketingspladsen, så vi passer på underlaget, når biler og maskiner rykker ind for at bygge festivalpladsen op.

Mere praktisk info følger, så hold øje på hjemmesiden her og på vores SoMe-kanaler, Instagram og Facebook.

Har du spørgsmål, kommentarer eller andet på hjerte, er du meget velkommen til at give Musik i Lejets pressechef Jesper Gisli et opkald på telefon 30404820.