7. juni 2023

Groovy og gratis: nyd tre jazzkoncerter dagen før Musik i Lejet!

Tisvilde Jazz Club og Musik i Lejet inviterer alle, både med og uden armbånd, til Onsdagsjazz! Swing by med din nabo, din bedste ven eller din datter, og nyd en aften med sprøde jazztoner og funky beats. Pakkeliste: strandtæppe, picnic kurv, solhat og dine funky dansesko!

De tre hurtige:

Hvad? Lækker jazz i topklasse - helt gratis!

Hvor? Strandtterrasen på Musik i Lejet

Hvornår? Den 19. juli kl. 16-22

Onsdagsjazz er betegnelsen for en aften i jazzens tegn. Drøm dig tilbage til år 1900 i New Orleans, hvor jazzen fødtes i en kulturel smeltedigel mellem racer og kulturer. Denne aften varmer Alice Carreri Quartet med Jacob Fischer, Tuff Talk og Bentzon Brotherhood Strandterrassen op dagen før sommerens festival, og vi lover, at det bliver festligt! Spring ind i rytmen til en hi-hat på coke og et guitarfingerspil i turbotempo, mens smagen af kolde ølklassikere gør godt i din gane.

Vi forkæler dig med...

Alice Carreri Quartet med Jacob Fischer

Alice Carreri er en jazzsangerinde der evner at fortælle historier med sin musik, så man tror på dem. Hun giver de gamle jazzstandarder nyt liv, når hun fortryller Strandterrassen med sin særlige vokal, og hun er i førsteklasses selskab: Andreas Møllerhøj på kontrabas med sit humørfyldte og bundmusikalske spil sammen med det nyeste skud på stammen inden for jazzuniverset i København, kæmpetalentet, Jacob Lindberg bag trommerne. Sidst men ikke mindst sørger Jacob Fischer for et genialt guitarspil uden sammenligning.

Tuff Talk

Glæd dig til at opleve et svedigt funk-orkester, der kombinerer funky beats med jazz, soul og rhythm ´n blues. Tuff Talk er kendt for at kunne sætte ild til selv det mest trætte publikum. Når der er luft igennem saxen og trommestikkerne kører på hi-hatten, kan ingen holde fødderne stille! Bag Tuff Talk er Peter Frandsen på saxofon, Thomas Andreassen på keys, Morten Schönemann på guitar, Michael Filtenborg på percussion og Anders Beick på trommer.

Bentzon Brotherhood

Legedariske Bentzon Brotherhood etablerede sig som toppen af skandinavisk Jazzfunk med hele seks album op gennem 90´erne og 00´erne. Efter heftig turnéaktivitet gennem 20 år havde bandet en dag i 2015 besluttet sig for at spille sin sidste koncert. Men! Nu genopstår orkestret, og i en udgave, der sprænger alle rammer og forventninger! Bentzon Brotherhood er tilbage med en fuld besætning på 18 mand - og mange af de oprindelige bandmedlemmer! Et nyt album fra Bentzon Brotherhood er på vej og udgives i efteråret 2023. Inden da får Musik i Lejets jazzelskende publikum lov at høre albummet live på Strandscenen!

Oplev samme dag

Alt godt fra havets skattekiste

Kl. 14-15: Før musikken spiller, kan du nyde et overdådigt skaldyrsmekka fra det nye madkoncept Sepia Club! som serverer de mest overdådige østers. Skyl dine østers ned med pragtfuld pagne, mens du nyder udsigten til kattegat. Billetsalg og mere info om eventet følger snarest!

Uddeling af Musik i Lejets overskud

Kl. 15-16: Vær også med til den årlige uddeling af festivalens overskud. Over en halv million overrækkes til en perlerække af lokale virksomheder, Musik i Lejet samarbejder med.