Rosa
Torsdag
Rosa er vokset op i et hjem, hvor musikken altid har fyldt, og det kan tydeligt høres i hendes særlige udtryk, hvor både hendes verdenssyn og humor træder klart frem. Hendes vokal har en markant tilstedeværelse, og allerede med sin første danske single “Skyklapper” blev hun mødt af stor ros fra både fans og anmeldere.
Siden har hun fulgt op med singler som “Fuck om de kan li os” og “Bliv hvor du er” sammen med Artigeardit, der blev både P3’s Uundgåelige og Ugens Voice Choice samt strøg til #2 på Spotify’s Top 5.
Rosa har sammen med sin producer Marius Iversen skabt et farverigt og nutidigt musikalsk univers, hvor hiphop, soul og pop smelter sammen i et ærligt og nærværende udtryk.