Girlfriend Season
Optræder her: Strandterrassen
Girlfriend Season er den nye, seje dj-trio, du ikke vidste, du havde brug for! Vi taler hyperenergi, cute kaos og masser af attitude – alt sammen leveret med et glimt i øjet og et beat, der får dansegulvet til at koge. Girlfriend Season spiller alt fra reggaeton og poppet club vibes til hypertechno og alt derimellem, så du får sved på panden og smil på læben.
Bag pulten finder du ASTRA, MAJA HK og QT CARTER – dj-kollegaer, Aarhus-besties og partner-in-crime i VVE Collective og ID3.lab. Efter flere år med fælles fester, svedige dansesko og uendelige track-drops, har de endelig slået sig sammen og lanceret Girlfriend Season – et kærligt clash af individuelle stilarter, pakket ind i glimmer, girlpower og groovy bas.
