Ella Augusta

Sanger og sangskriver Ella Augusta har sunget titelsangen til Jonas Risvigs populære ungdomsserie ‘Grænser’, udgivet musik med Lord Siva og været på P3’s Uundgåelige sammen med Benjamin Hav på sangen ‘Første Dag’. Sidstnævnte førte hende til gæsteoptrædener på Havs store efterårsturné, hvor de bl.a. spillede foran over 10.000 mennesker i Royal Arena. Senest er hun aktuel med singlen ‘Internetsangen’, der blev udgivet i januar og allerede har over 300.000 streams. 

Det bliver smukt at høre Ella Augustas musik, i en setting, der bringer hendes nærvær og intime stemme frem i lyset.