Foreningsfrivillige

Få styrket jeres sammenhold i din forening, kom med på Sommerens Festival og få muligheden for at tjene til foreningskassen!

Som foreningsfrivillig på Musik i Lejet er I med til at søsætte Sommerens Festival og ikke mindst blive en del af et fedt fællesskab. Alle foreningsfrivillige får et frivilligarmbånd, der giver adgang til festivalens 3 dage og økonomisk støtte til foreningen.

Som foreningsfrivillig på Musik i Lejet skal I kunne stille et hold på min. 10 personer, der tager sig af et specifikt område på festivalen. Holdet skal have en holdleder tilknyttet, og hver frivillig skal lægge et min. af 16 timer. Mulighederne er mange og vi finder derfor i fællesskab ud af, hvilket område der passer bedst til jeres kompetencer som forening.

Eksempler på områder foreninger varetager er:

Pantbod på pladsen under festivalen

Renhold både før, under og efter festivalen

Oprydning og tryghed ved stranden under festivalen

Adgangstjek ved hegn og porte før, under og efter festivalen

Trafik- og parkeringsassistance under festivalen

Bygge, male og opsætning/nedtagning før og efter festivalen

Goder ved at tilmelde sig som forening:

Armbånd til festivalens 3 dage

450 kr. pr. frivillig til foreningskassen

Forplejning under vagt

Lyder det som noget for jer? Meld jer på via linket herunder, og så starter vi en dialog omkring de opgaver, der passer til din forening.

Ansøg her.

Vi glæder os til at arbejde sammen med jer!

Har I yderligere spørgsmål, bedes I skrive til [email protected].