17. november 2016

Mew skal spille på årets festival

Mew kan nu annonceres som et af Musik I Lejets hovednavne. Vi er ekstremt glade for, at Mew har lyst til at spille en af deres få sommer koncerter på Musik i Lejet. Mew har i løbet af de seneste femte år bidraget til den skandinaviske musikscene med en helt særlig lyd, hvor musikkens kontraster og frontmanden Jonas Bjerres melankolske og unikke falset rammer publikum med en speciel energi, stemning og en helt unik musikoplevelse.

Sommerens festival løber af stablen ved stranden i Tisvildeleje d. 20 - 22. juli 2017 og festivalens første hovednavn er klar. 

Mew kan nu annonceres som et af Musik I Lejets hovednavne. Vi er ekstremt glade for, at Mew har lyst til at spille en af deres få sommer koncerter på Musik i Lejet.

Mew har i løbet af de seneste femte år bidraget til den skandinaviske musikscene med en helt særlig lyd, hvor musikkens kontraster og frontmanden Jonas Bjerres melankolske og unikke falset rammer publikum med en speciel energi, stemning og en helt unik musikoplevelse. Mews tekstunivers udviser ligeledes en spændevidde mellem det nærværende og det kryptiske, og det er nok de færreste der kan undsige sig, at være blevet revet med af signaturnumre som Comforting Sounds og Special.I 2015 udgav bandet deres sjette studiealbum + -, hvor de fire barndomsvenner endnu en gang cementerer, at de har formatet til at udfordre og nytænke deres eget udtryk samtidig med at de bevarer den genkendelige mew’ske grundstemning.

Mew er kendt for blot at spille få og nøje udvalgte koncerter og vi er derfor stolte af, at bandet præsenterer deres eneste koncert på Sjælland i sommeren 2017.
http://www.musikilejet.dk/musik/mew