21. juni 2017

Årets madprogram er klar!

Hvad skal man spise, når man er på Musik i Lejet og maven knurrer? Musik i Lejets lækre madprogram er nu offentliggjort og der bydes på gourmetoplevelser, festivalportioner til den sultne gæst og spænende madboder. Mad-udbuddet er varieret og kvalitetsbevidst.  

Årets madboder kan findes i Skovbrynet og Street Food-området. Her vil elegante træhytter, mobile boder og food trucks lange lækkerier ud til de sultne gæster – hvad end det er en lille snack eller et større måltid du har lyst til, er mulighederne varierede og mange!

I træhytterne finder du Juicy Burger, MyPoké, Spoon, Bistronomi, og MiL-pølsen. Af food trucks har vi i år fornøjelsen af Gastrotrucken, Spisevognen, Lêlê Street Kitchen, Ugood, Hooked, Crazy Chips, Italian Street Treats. Og de mobile boder med gode sager til den lille lækkersult, består af Østerberg Ice Cream, Taco Loco, Øko pop, Crepes a la Cart og Winterspring.

Hos Musik i Lejet mener vi, at god mad er en del af en helstøbt festivaloplevelse. Med fokus på velsmag, gode råvarer, bæredygtighed og økologi er årets madboder valgt. Med kvalitet og variation i højsædet, kan du vælge mellem boder som byder på retter som mætter både mave og øjne - hvad end om du vil sætte tænderne i en noget nyt eller en festival-klassiker. Kom sulten til Musik i Lejet, og gå mæt hjem!

Madprogrammet kan findes her