Overgiv dig til poppen
De fire drenge fra Why Don’t We Love Lucy spiller overbevisende pop der giver varme og rytme i kroppen!!
WDWLL er et nyt dansk/norsk popband der i marts 2011 udgav deres debut EP ”CPH – OSLO”. De fire bandmedlemmer består af 3 toperfarne musikere og en norsk singer/songwriter, der som forsanger lægger solid og intens stemme til bandets hitsange.
Græsset bliver spækket til sommer, når bandet spiller op til vore allesammens indre dansehjerte. Så lad dig rive med og grib den nærmeste sjæl og kast dig ud i popuniversets forførende toner!
Drengene skriver, indspiller og producerer selv alt materiale og har opnået airplay i norsk radio og er blandt finalisterne til P3s og Roskilde Festivals ”KarriereKanonen”. Det er old school funk mixet med popgrooves, der lægger stærkt op til gang i gulvet med ægte kvalitetsmelodier, der bliver hængende i øregangene.
Bandmedlemmer:
Benjamin Dante - Vokal
Mads Froberg – Bas/Keys
Bo Blaksteen – Guitar/Keys
Jonas Jarlkov – trommer og samples
Lyt til Why We Don't Love Lucy her

