21. maj 2020

Under 2 procent refunderede sin Musik i Lejet-billet

Langt de fleste af Musik i Lejets 10.000 gæster valgte at beholde billetten og lade den gælde til Musik i Lejet 2021. Da returfristen i nat udløb havde under 2 procent af gæsterne refunderet Musik i Lejet-billetter. Mere præcist betyder det under 50 partout-billetter og ca. 80 dagsbilletter pr. dag. er kommet retur.

Musik i Lejet takker for den kæmpe opbakning, som Musik i Lejets gæster har vist ved at fastholde billetten. Det viser det en kæmpe trofasthed blandt Musik i Lejets deltagere og er medvirkende til at kunne lave festival i Tisvildelejes strandkant i 2021, 22. - 24. juli.

Billetter til Musik i Lejet 2021

Billetter til Musik i Lejet 2021 sælges via Musik i Lejets billetleverandørs venteliste (læs mere her). Er man tilmeldt ventelisterne sendes link til billetsalg via e-mail. Billetterne frigives efter først til mølle-princippet d. 28.05 kl. 12.00.

Tilmelding til venteliste er ingen garanti for at erhverve sig en billet til Musik i Lejet 2021. Der kommer kun et yderst begrænset antal billetter i salg, da det kun er de billetter, der er kommet retur, som sættes i salg.