1. februar 2019

Musik i Lejet har lokal-kontor hos Brød & Vin

Hver onsdag kl. 12 - 17 rykker Musik i Lejet ind hos den lokale bager i Tisvildeleje, Brød & Vin.

Ved Musik i Lejets lokal-kontor kan alle komme forbi til en god samtale om festivalen og give gode råd og ideer til sommerens udgave. Det er samtidig en mulighed for de lokale borgere at møde folkene bag festivalen i hyggelige rammer - med kaffe og Danmarks bedste croissanter.