Katja Continental

Det dansk/engelske orkester opstod sidste år, da Katja flyttede hjem til Danmark efter at have boet i mange i London og optrådt som sangerinde for det legendariske Kings Cross Hot Club, et syv mands Gypsy Swing orkester inspireret af Django Reinhardt.

Med sig tog hun orkesterets pianist Caleb Fawcett og sammen med guitaristen Jan Runge og bassisten Peter Williams fortsatte de det musikalske samarbejde, nu med en ubegrænset blanding af danske og svenske viser, franske chansons, brasiliansk bossa, sigøjner musik fra øst og lidt country fra vest…

Med stor musikalitet og udstråling er Katja Continental en dejlig oplevelse for alle som holder af sange og rytmer fra nær og fjern.

Katja Prudinsky er opvokset i Tisvildeleje hvor hendes forældre bestyrede Badehotellet i Hovedgaden i 70’erne.

Senere flyttede familien til Tisvilde Lundevej og Katja er den eneste som senere flyttede til Købehavn – og senere London, hvor hun uddannede sig til skuespiller og sangerinde.. Resten af familien bor her, til hendes store glæde, heldigvis endnu….