Chadores pop stikker i hjertetChadores pop stikker i hjertet


Chadores svævende univers rammer med drivende, længselsfulde toner ned i de uforløste drømme.

”Vi glæder os meget til at spille på Musik i Lejet og præsentere vores drømmepop i den specielle stemning, der er omkring denne skønne festival. Vi kan ikke forestille os at spille med en smukkere og mere passende baggrund end udsigten ud over Tisvilde strand". – Charlotte Holst, forsangerinde.

Musikken, som er pakket ind i en stilren, klinisk, elektronisk baggrund, er inspireret af 80’ernes melodiske synth-pop. Forsangerinde, Charlotte Holst, pryder melodierne med en enkel og forsigtig vokal som kontrast til det pakkede lydbillede.
De ucensurerede og simple tekster er nærværende og omhandler store længsler, tab, konfliktfyldte relationer og stræben efter en bedre fremtid.

Månen lyser klart/
men jeg kan ikke finde vej/
skyggen ta’r mig med/
jeg kalder/
mon du hører mig?
tag mig/
væk herfra/
denne virkelighed/
sig mig/
vis mig/
der er et andet sted.

Inspirationen finder Chadore bl. a. hos Depeche Mode, Jean Michel Jarre og Pet Shop Boys.

De tre bandmedlemmer har alle beskæftiget sig med musik siden teenageårene og dannede i 2009 Chadore.

Bandmedlemmer
Charlotte Holst: Vokal & komposition
Jacob Lauest: Guitar, Synth, komposition & produktion
Jesper Buch: Synth, komposition & produktion

Lyt til Chadore på Bandbase